Region kvitter udenlandske aktører på Gødstrup-byggeri
MIDTJYLLAND: Byggeriet af et nyt supersygehus i Gødstrup ved Herning speedes op i januar. Da vil 500 håndværkere være i gang på pladsen. Det er tre gange så mange som i dag. Hidtil har der været mange udenlandske byggearbejdere på pladsen, men nu ændrer fordelingen sig, skriver Fagbladet 3F.
I løbet af efteråret er der indgået kontrakter med en lang række hovedsageligt danske byggevirksomheder. Det sker, efter at der har været en række problemer med udenlandske entreprenører. Byggeriet har været ramt af både social dumping og farligt arbejdsmiljø.
Sygehusdirektør Poul Michaelsen siger, at han ikke blander sig i nationaliteten på byggearbejderne. Men det har været et klart krav fra Region Midtjylland, at udenlandske entreprenører skulle følge danske arbejdsvilkår. Det har nogle af dem ikke levet op til.
- Vi følger EU-reglerne og indgår kontrakter med de virksomheder, der kan løse opgaven bedst vurderet på kvalitet og pris. Derefter bestemmer de selv, hvem de ansætter, siger Poul Michaelsen.
3F Midtjylland har set listen over de firmaer, der nu er indgået kontrakt med.
- Det skinner igennem, at man nok er færdig med de udenlandske aktører i denne omgang. Men der kan stadig være danske firmaer, som henter udenlandsk arbejdskraft, siger næstformand Jørgen Nielsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.